Gældende Lejebetingelser – HSHP A/S
Disse lejebetingelser gælder mellem HSHP A/S (“udlejer”) og dig som kunde (“lejer”). Formålet er at sikre en god samhandel og skabe klarhed om parternes rettigheder, ansvar og HSHP’s service ved ethvert lejemål.
1. Generelle betingelser
-
Hvis andet ikke er aftalt skriftligt, gælder disse regler og den aktuelle prisliste for alle lejemål.
-
Priser findes altid på hshp.dk. Transportpriser opdateres løbende på hshp.dk/transport.
-
Alle lejemål pålægges et 15% risikotillæg (jf. afsnit 5).
-
Lejeperioder over 6 måneder kan reguleres i forhold til nettoprisindekset.
2. Lejemålets varighed
-
Lejemålet starter, når materiellet forlader udlejers plads, og slutter ved aflevering eller afhentning.
-
Daglig leje beregnes for hele perioden, uanset brug. Standard er 5 arbejdsdage á 7½ time, medmindre andet fremgår af prislisten.
-
Lørdage, søn- og helligdage tæller som lejedage.
-
Skurvogne, pavilloner, gravekasser og containere samt alle lejemål til private beregnes som kalenderdage.
-
2-holds skift: faktor 1,6 | 3-holds skift: faktor 2,0 (generatorer beregnes på timer).
3. Lejers forpligtelser
-
Materiellet skal håndteres korrekt og kun anvendes til det formål, det er beregnet til.
-
Lejer har ansvar under afhentning, transport og aflevering.
-
Reklamation for fejl/mangler skal ske på første lejedag.
-
Reparationer må kun udføres af udlejer eller autoriseret reparatør. Skader forårsaget af uautoriserede reparationer betales af lejer.
-
Daglig vedligeholdelse og sikkerhedskontrol påhviler lejer (væskestand, batterioplading, rengøring, service m.v.).
-
Udlån, fremleje eller flytning til anden arbejdsplads kræver skriftligt samtykke fra udlejer. Materiel må ikke forlade Danmark uden tilladelse.
-
Lejer skal returnere materiellet rengjort og i samme stand som modtaget. Eventuelle skader betales af lejer.
-
Lejer afholder alle omkostninger til montering, demontering, drift, brændstof, smøring og strøm.
-
Lejer bærer risiko for skader på personer, materiel og omgivelser, herunder overflader og installationer. Udlejer hæfter ikke for driftstab, tabt avance eller arbejdsstandsning.
4. Udlejers forpligtelser
-
Udlejer leverer materiellet rengjort, driftsklart og lovpligtigt.
-
Udlejer gennemfører eftersyn ved returnering og sender faktura for rengøring, tankning, opladning og eventuel udbedring af skader. Dokumentation kan til enhver tid rekvireres.
5. Risikotillæg og forsikring
-
Risikotillæg på 15% er obligatorisk og kan ikke fraviges. Det dækker udefrakommende skader (brand) – ikke forkert brug eller manglende vedligeholdelse.
-
Lejer kan reducere risikotillægget, hvis der foreligger tilsvarende dokumenteret forsikring. Lejer skal holde HSHP opdateret med forsikring årligt via businesssupport@hshp.dk.
5a. Skurvogne, pavilloner og containere
-
Risikotillæg dækker hændelige brandskader.
-
Lejer er ansvarlig for øvrige skader, tyveri og hærværk.
-
Tyveri eller totalskade vurderes efter nyværdi (op til 1 år) eller dagsværdi (>1 år).
5b. Rental og Access materiel
-
Udlejer bærer risiko for tings- og personskader på færdselslovens område og produktansvarsskader.
-
Lejer hæfter for skader pga. grov uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse.
5c. Lejers pligt til anmeldelse
-
Skader, tyveri eller hærværk skal anmeldes til HSHP og politi inden 24 timer.
-
Skadesanmeldelse skal indeholde dato, sted og årsag. Manglende anmeldelse medfører fuld fakturering til lejer.
5d. Selvrisiko
-
Skurvogne, pavilloner og containere: kr. 20.000 (brandskader).
-
Motoransvar: kr. 10.000.
-
Øvrige skader: jf. tabel (eksempel: småt materiel 0-15.000 kr.: 2.000 kr., øvrigt materiel 0-75.000 kr.: 8.000 kr. osv.)
6. Priser og betaling
-
Alle priser er ekskl. moms.
-
Lejer betaler alle udgifter til drift, montering, demontering, transport, brændstof, opladning m.v.
-
Depositum: 1 måneds leje + 1 måneds depositum for skurvogne, pavilloner og containere (kun privat- eller nyoprettet kontokunde).
-
Betaling: Netto kontant, medmindre andet aftales skriftligt.
-
Ved forsinket betaling påløber 2% rente pr. måned + rykkergebyr kr. 100,-. Inkasso: gebyr kr. 250,-.
7. Transport, levering og afhentning
-
Transportpriser baseres på uhindret kørsel på stabilt underlag. Tillæg kan forekomme ved specialkørsel.
-
Lejer afregner transport til nærmeste afdeling (Rental, Access, Modul).
-
Afspærring af offentligt område påhviler lejer, minimum 48 timer før opstilling. Parkeringsafgifter viderefaktureres med 10% tillæg.
-
Ventetid ved levering faktureres, hvis årsagen ikke skyldes udlejer.
8. Force Majeure
-
Udlejer og lejer fritages for ansvar ved hændelser uden for deres kontrol, f.eks.: strejker, lockout, naturkatastrofer, brand, krig, epidemier, pandemier, maskinsammenbrud, mangel på råvarer eller forsinkelser fra underleverandører.
-
Parten skal underrette den anden skriftligt og uden ophold.
9. Lovvalg og værneting
-
Dansk ret gælder for lejeforholdet.
-
Værneting: Retten i Herning.
10. Ændringer
-
Udlejer kan ændre lejebetingelser uden varsel.
-
Den nyeste version af lejebetingelser, priser og vilkår findes altid på www.hshp.dk
11. Events og arrangementer
-
Lejer skal oplyse, hvad materiellet skal bruges til.
-
Personer under 18 år må ikke benytte materiellet.
-
Lejer har ansvaret for opsyn og bærer fuldt ansvar for person- og tingsskade samt driftstab.